UBISOFTS FORTROLIGHEDSPOLITIK

Ubisofts FORTROLIGHEDSPOLITIK

Offentliggjort den 25. maj 2018

VELKOMMEN TIL UBISOFTS TJENESTER.

LÆS VENLIGST DENNE FORTROLIGHEDSPOLITIK OMHYGGELIGT.

Velkommen hos Ubisoft, verdensleder på området for videospil og interaktivt indhold. Denne fortrolighedspolitik beskriver vores engagement til beskyttelse af vores spilleres (i det følgende "brugere") privatliv. Denne fortrolighedspolitik er en del af Ubisofts brugsbetingelser, der er tilgængelige på http://legal.ubi.com.

Hos Ubisoft indsamler vi personoplysninger til understøttelse af vores produkter og tjenester under overholdelse af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/679 af 27. april 2016, som finder umiddelbar anvendelse fra den 25. maj 2018 (i det følgende "Generel forordning om databeskyttelse" eller "GDPR").

I henhold til GDPR forstås ved "personoplysninger" enhver form for information om en fysisk person, der er identificeret eller kan direkte eller indirekte identificeres, navnlig ved en identifikator som f.eks. et navn, et identifikationsnummer, lokaliseringsdata, en online-identifikator eller et eller flere elementer, der er særlige for denne fysiske persons fysiske, fysiologiske, genetiske, psykiske, økonomiske, kulturelle eller sociale identitet.

Ved at anvende Ubisofts tjenester giver du Ubisoft og dets tilknyttede virksomheder, såsom men ikke begrænset til Ubisoft Entertainment SA, Ubisoft EMEA SAS, Ubisoft Inc., Ubisoft Mobile Games, Red Storm Entertainment Inc. og Blue Byte GmbH, tilladelse til at behandle dine personoplysninger som beskrevet i denne fortrolighedspolitik. Hvis du ikke accepterer betingelserne i denne fortrolighedspolitik, bedes du afholde dig fra at anvende vores online-spil eller vores spils online-funktioner, vores websteder, vores mobile apps og alle andre online Ubisoft-produkter eller -tjenester (i det følgende "tjenester").

I henhold til denne fortrolighedspolitik er den dataansvarlige Ubisoft Entertainment, som har hovedsæde 107 avenue Henri Fréville, 35200, Rennes, Frankrig.

Indhold:

  1. Hvornår indsamler Ubisoft mine personoplysninger?

  2. Hvilke personoplysninger indsamler Ubisoft?

  3. Hvordan anvender Ubisoft mine personoplysninger?

  4. Hvor længe gemmer Ubisoft mine personoplysninger?

  5. Hvem deler Ubisoft mine personoplysninger med?

  6. Offentliggør Ubisoft mine personoplysninger? Hvem kan se mine personoplysninger?

  7. Mindreårige

  8. Hvad er mine rettigheder?

  9. Ændringer i fortrolighedspolitikken

  10. Kontakt

1. Hvornår indsamler Ubisoft mine personoplysninger?

Ubisoft indsamler og behandler dine personoplysninger på forskellige tidspunkter, når du interagerer med vores tjenester. Personoplysninger indsamles generelt, når:

(a) du bruger en tjeneste,

(b) du opretter en konto,

(c) du foretager et køb i forbindelse med vores tjenester,

(d) du opretter brugergenereret indhold,

(e) du ser reklamer i forbindelse med vores tjenester,

(f) du tilmelder dig et nyhedsbrev,

(g) du kontakter Ubisofts kundeservice eller bruger teknisk support-sessioner,

(h) du deltager i en konkurrence eller et lotteri,

(i) du chatter med andre brugere af tjenesterne,

(j) du deltager i en beta, eller downloader en programrettelse (patch) eller en demo, eller

(k) du deler eller på anden måde bidrager til sociale mediekanaler eller andre fællesskabswebsteder.

Uanset aktiviteten og i overensstemmelse med det i GDPR anførte minimeringsprincip indsamler vi kun personoplysninger i det omfang, det er nødvendigt for at levere tjenesterne til dig og opfylde dine anmodninger.

2. Hvilke personoplysninger indsamler Ubisoft?

2.1 Når du bruger Ubisofts tjenester

2.1.1 Browsing på Ubisofts websteder

Cookies. Ubisoft anvender cookies på tjenesterne. En "cookie" er en lille samling registreringsoplysninger, som websteder ofte gemmer på en brugers computer. Cookies er ikke beregnet til at indeholde folks navn eller andre oplysninger, der er direkte identificerbare. De anvendes typisk til hurtigt at identificere en brugers apparat og "huske" ting om brugerens besøg. Ubisoft kan opsætte cookies for din webbrowser, når du besøger vores websteder, bruger vores produkter eller besøger et websted, hvor Ubisoft leverer reklamer, indhold eller analyser. For eksempel bruger Ubisoft cookies til at holde styr på udvalgte varer i din indkøbskurv i vores onlinebutik og til at huske brugernavnet på din konto.

Du kan deaktivere cookies eller indstille din browser til at advare dig, når der sendes en cookie til din computer, selvom dette kan påvirke din evne til at shoppe online eller din adgang til visse funktioner på vores tjenester. Hver browser er forskellig, så se i din webbrowsers hjælperessourcer, hvordan du ændrer dine indstillinger mht. cookies. Foruden Ubisofts brug af cookies på vores netværk af websteder kan Ubisoft tillade visse partnere at efterlade eller få adgang til deres cookies på din computer. Disse virksomheders brug af cookies er underlagt deres egne fortrolighedspolitikker, ikke Ubisofts fortrolighedspolitik. Læs disse politikker omhyggeligt. For yderligere information om cookies, se http://www.allaboutcookies.org. Du kan se listen over virksomheder, der kan indføre og/eller få adgang til cookies på din computer, din mobiltelefon eller dit apparat, og hvordan du fravælger sådanne cookies, på https://legal.ubi.com/cookies/.

IP-adresser. Ubisoft indsamler også IP (Internet Protocol)-adresser af sikkerhedsmæssige årsager. En IP-adresse er et nummer, der bruges af computere i netværket til at identificere din computer, hver gang du logger på internettet.

Andre passivt indsamlede oplysninger. Når du browser på vores websteder, kan Ubisoft selv eller med hjælp fra tredjeparters analyseværktøj indsamle ikke-personligt identificerbare oplysninger om dit spillehardware, dine vaner, din adfærd og din brug af vores tjenester. Ubisoft indsamler sådanne oplysninger med henblik på at tilpasse vores tjenester bedre til brugernes interesser samt forbedre kvaliteten af vores tjenester. De indsamlede oplysninger kan uden begrænsning omfatte følgende: apparaters unikke identitet, herunder MAC-adresser, konsollers, mobiltelefoners, tabletters unikke identifikatorer eller andre apparatidentifikatorer og -indstillinger, internetudbyder, befordrer, operativsystem, oplysninger om hardware, lokaliseringsoplysninger, dato og tid tilbragt på tjenesten, spilscore, spilmålinger og -resultater, placeringer, spillet tid og statistikker, brug af funktioner, reklameomsætningsgrader, udmøntningsgrader, købshistorie og andre, lignende oplysninger.

2.1.2 Tilmelding til en Ubisoft-tjeneste

For at få adgang til visse tjenester er du nødt til at have en Ubisoft-konto. I forbindelse med oprettelsen af din konto beder vi dig oplyse brugernavn, password, e-mailadresse, fødselsdato (eller alder) og oprindelsesland. Disse oplysninger er obligatoriske for at oprette en konto.

På andre tjenester kan Ubisoft bede dig om andre personoplysninger, der er relevante for den tjeneste, såsom telefonnummer og privatadresse, eller geolokaliseringsoplysninger (for eksempel bliver du bedt om din privatadresse, når du køber et produkt i vores onlinebutik, så Ubisoft kan levere produktet på din privatadresse).

2.1.3 Oprettelse af en Ubisoft-konto

Oprettelsen af en Ubisoft-konto indebærer, at du accepterer at modtage nyhedsbreve eller reklamer om Ubisofts produkter, tjenester og udsalg. Du kan til enhver tid afmelde dig ved at:

(a) klikke på afmeldningslinket i alle Ubisofts marketing-e-mails;

(b) ændre dine kontaktpræferencer på din Ubisoft-kontoside på https://account.ubisoft.com ; eller

(c) kontakte http://support.ubi.com eller privacy@ubisoft.com vedrørende din afmeldingsanmodning.

For at få adgang til visse tjenester er det nødvendigt, at du giver Ubisoft tilladelse til at dele nogle af dine personoplysninger med tredjeparter, såsom som virksomheder eller organisationer, der udbyder tjenester og produkter, som du kan være interesseret i.

2.1.4 Kontakt til Ubisoft

Ubisoft kan bede om dit fornavn og efternavn, din e-mailadresse og din fødselsdato for at besvare dine henvendelser til Ubisofts kundeservice, bekræfte informationer eller transaktioner på din Ubisoft-konto eller give dig information vedrørende tjenesterne (for eksempel hvis du mister dit password, eller hvis vi foretager ændringer i brugsbetingelserne).

2.1.5 Deltagelse i konkurrencer eller lotterier

Ubisoft kan tilbyde dig mulighed for at deltage i online spørgeundersøgelser, spørgeskemaer, konkurrencer og lotterier. For at kunne deltage kan det være nødvendigt, at du opgiver dit fornavn og efternavn, din e-mailadresse, din fødselsdato, din adresse og dit bopælsland.

Hvis du vælger at deltage i konkurrencer, lotterier, spørgeundersøgelser og spørgeskemaer, kan dine personoplysninger blive behandlet for at tillade dig at deltage, oplyse dig om salget af et bestemt produkt eller give dig oplysninger om nye produkter og tjenester, samt til intern statistisk brug.

2.1.6 Interaktion på forummer

Når du deltager i et forum eller interagerer med andre brugere på et forum, indsamler Ubisoft indholdet af dine meddelelser, tidspunkt og sted for dine aktiviteter, samt din online-identitet og din IP-adresse.

2.1.7 Reklamer

Ubisoft anvender tredjeparters ad serving-teknologi, der kan indsamle oplysninger som følge af ad serving i tjenesterne. Disse tredjeparter kan vise adfærdsstyrede eller ikke-adfærdsstyrede reklamer på vores tjenester. De oplysninger, der indsamles og anvendes til målrettet reklame, kan uden begrænsning omfatte følgende: alder og køn, antal gange, en reklame ses, apparaters unikke identitet eller andre apparatidentifikatorer og -indstillinger, oplysninger om din brug af produkter og tjenester, andre websteder (herunder tredjeparters websider og mobile websider), som du har set (samt dato og klokkeslæt herfor), de viste reklamer, reklamernes længde og placering i spillet, og din (eventuelle) respons på reklamerne. De analytiske værktøjer og ad serving-teknologierne kan anvende serverlogfiler, web beacons, cookies, tracking pixels og andre teknologier til at indsamle omtalte oplysninger, og de kan kombinere oplysninger, der er indsamlet på andre Ubisoft-tjenester, med oplysninger, der er indsamlet fra andre tredjeparters websteder, produkter og tjenester, samt med demografiske, reklame-, markeds- og andre analytiske undersøgelser.

Disse oplysninger udgør ikke i sig selv personoplysninger. Såfremt Ubisoft kombinerer nogle af disse oplysninger med personoplysninger, vil Ubisoft ikke desto mindre behandle disse oplysninger som personoplysninger i medfør af denne fortrolighedspolitik. Du kan finde en liste over vores partnere, hvis analytiske værktøj og ad serving-teknologier bruges i vores tjenester på https://legal.ubi.com/cookies/. Ubisoft gør sit yderste for at forsyne dig med links til vores partneres fortrolighedspolitik, og om muligt med anvisninger i, hvordan du kan fravælge deres tjenester.

2.1.8 Sociale medier og andre tredjeparters platforme

Ubisoft kan også indsamle personoplysninger på tredjeparters netværk, platforme eller tjenester. Ved at spille et Ubisoft-spil gennem et socialt netværk eller en tredjeparts platform eller ved at tilslutte dig en tredjeparts netværk, platform eller tjeneste via et af vores produkter og/eller en af vores tjenester, giver du Ubisoft tilladelse til at (1) indsamle, gemme og bruge, i henhold til denne fortrolighedspolitik, alle og enhver personoplysninger, som du har accepteret, at det sociale netværk eller tredjepartens platform kan udlevere til Ubisoft baseret på dine indstillinger på det sociale netværk eller tredjepartens platform, og (2) dele alle og enhver af dine personoplysninger med det sociale netværk eller tredjepartens platform gennem det sociale netværks/tredjepartens platforms API (ApplikationsProgrammeringsInterface). Du accepterer denne deling, når du tilslutter dig tredjepartens netværk, platform eller tjeneste via vores produkter og/eller tjenester, og/eller når du tilslutter dig, "accepterer" eller "tillader" (eller lignende termer) en af vores applikationer gennem et socialt netværk eller en tredjeparts platform eller tjeneste.

2.1.9 Kundespecifikt indhold

Ubisoft kan samarbejde med betroede marketingspartnere for at bringe dig mere nyttigt og interessant reklameindhold på vores tjenester og på tredjeparters websites og tjenester. Under forudsætning af, at du har afkrydset boksen "Del mine oplysninger med udvalgte parter" i forbindelse med din tilmelding eller i din Ubisoft-kontos indstillinger, kan vi gøre dette ved at dele eller matche de personoplysninger, du har opgivet til os på tjenesterne, med de oplysninger (herunder eventuelt personoplysninger), du har opgivet til tredjepartsmarketingspartnere. Som forklaret i afsnittet om cookies kan vi dele visse oplysninger via cookies eller andre teknologier. For at få mere at vide om vores betroede marketingspartnere eller fravælge denne deling kan du gå til https://legal.ubi.com/cookies/.

2.2 Når du spiller Ubisoft-spil

2.2.1 Tilmelding ved aktivering af et Ubisoft-spil

Hvis du spiller Ubisoft-spil på en tredjepartskonsol, vil din ID for denne konsol blive udleveret til Ubisoft, således at Ubisoft kan oprette din Ubisoft-konto. Du skal have en Ubisoft-konto for at kunne få adgang til visse online-funktioner. Fra din konsol modtager Ubisoft dit brugernavn og password, din e-mailadresse, din fødselsdato og dit bopælsland.

2.2.2 Oprettelse af brugergenereret indhold

Visse tjenester giver dig adgang til værktøj for at tillade dig at oprette og/eller dele unikt indhold. Dette brugergenererede indhold kan indsamles af Ubisoft, og dette indhold kan også indeholde dine personoplysninger eller andres personoplysninger (for eksempel dit navn eller et billede af dig). Udvis forsigtighed: Ubisoft kan ikke drages til ansvarlig for eventuelle negative konsekvenser i forbindelse med udleveringen af brugergenereret indhold.

2.2.3 Dataindsamling i spil

Når du bruger tjenesterne kan Ubisoft indsamle, gemme og behandle dine spilledata, herunder men ikke begrænset til: spilscore, spilmålinger og -resultater, placeringer, spilletid og statistikker, brug af funktioner, reklameomsætningsgrader, udmøntningsgrader, købshistorie og andre, lignende oplysninger. Ubisoft vil bruge disse oplysninger til at forbedre tjenesterne, tilpasse dem til dine interesser og på anden vis højne din spilleoplevelse. Enhver oplysning, der indsamles af Ubisoft i henhold til artikel 1 i denne fortrolighedspolitik, kan også anvendes på en aggregeret form til at identificere særlige mønstre vedrørende brugen af vores tjenester.

2.3 Online betaling

Til visse tjenester kan du foretage indkøb, hvad enten du handler på Ubisofts websteder eller direkte i spillet.

Når du gør dette, accepterer du, at Ubisoft kan dele dine personoplysninger med tredjeparter, virksomheder eller organisationer, som kan indsamle og behandle dine personoplysninger med henblik på at gennemføre online kreditkorttransaktioner, levering, rabatter og reklamegaver.

For at foretage indkøb i Ubisofts butik og gennemføre din online betaling kan du blive bedt om at opgive følgende oplysninger til en betalingsudbyder: dit fornavn, dit efternavn, din adresse, din e-mailadresse, dit bopælsland og dine bankoplysninger, dvs. dit kreditkortnummer, navnet på kreditkortets indehaver, udløbsdato og sikkerhedskode.

Disse oplysninger kan blive opbevaret i Ubisofts lokaler eller, hvis relevant, i en tredjeparts lokaler. En sådan opbevaring er nødvendig for at tillade Ubisoft at administrere interne konti, udføre kontrol og bogføring og sikre overholdelse og andre retlige formål i henhold til artikel 3 i denne fortrolighedspolitik.

Du kan blive bedt om at opgive din telekommunikationsudbyders navn, modellen af din mobiltelefon samt et gyldigt telefonnummer for at kunne sende dig købsanvisninger direkte via din mobiltelefon. Vedrørende betaling af dine indkøb i spillet kan du finde yderligere information i vores salgsbetingelser, der er tilgængelige på http://legal.ubi.com.

3. Hvordan anvender Ubisoft mine personoplysninger?

De oplysninger, du opgiver til vores tjenester, indsamles og anvendes af Ubisoft som anført i denne fortrolighedspolitik. Desuden kan Ubisoft bruge de opgivne oplysninger til at besvare dine henvendelser, sende dig bekræftelser og anden information vedrørende din Ubisoft-konto, sende dig reklamer eller salgsfremmende materiale, herunder oplysninger om særlige rabatter, tilbud og andre begivenheder af interesse i overensstemmelse med dine valg. Vi bruger også dine personoplysninger til vores interne markedsføring og demografiske undersøgelser, så vi hele tiden kan forbedre de tjenester, vi tilbyder dig, og bedre opfylde dine behov. Ubisoft kan endvidere bruge dine personoplysninger uden for vores tjenester til at forsyne dig med produkter, tjenester eller reklamer, som vi mener kan have interesse for dig. Ubisoft kan være nødt til at duplikere nogle af dine personoplysninger i sine databaser af tekniske årsager eller af andre årsager som angivet i denne fortrolighedspolitik.

Ubisoft kan bruge din IP-adresse og din konsol-ID til at håndhæve Ubisofts brugsbetingelser og salgsbetingelser. I tilfælde af at en bruger misbruger tjenesterne, forbeholder Ubisoft sig retten til at blokere en sådan brugers Ubisoft-konto, IP-adresse eller konsol-ID som tildelt af godkendte konsolfabrikanter.

Ubisoft kan bruge din fødselsdato til at regulere adgangen til forummer og live chats i henhold til gældende lovgivning. Ubisoft overvåger ikke al chat-kommunikation på sine tjenester. Ubisoft forbeholder sig imidlertid retten til, efter eget skøn og uden forudgående varsel, at ændre eller slette en hvilken som helst kommunikation på sine tjenester. Ubisoft kan anvende alle data, der er indsamlet i forummer og chat-logs, til at håndhæve sine betingelser, opfylde sine retlige forpligtelser eller beskytte sine rettigheder samt rettighederne og sikkerheden af sine tilknyttede virksomheder, brugere og ansatte. Dine oplysninger kan blive udleveret til enhver relevant retlig eller administrativ enhed i henhold til de relevante lovmæssige bestemmelser.

3.1 Juridisk grundlag for indsamling og behandling af dine personoplysninger

Ubisoft behandler dine personoplysninger, når det er nødvendigt:

  • For at levere tjenesterne til dig (oprettelse af din Ubisoft-konto, fejlfinding, bekæmpelse af misbrug, online betaling mv.).

  • For at give brugerne den bedst mulige oplevelse og forbedre tjenesterne (analyse af spilledata mv.). Det er i Ubisofts legitime interesse at behandle dine data med disse formål.

  • For at forsyne dig med supplerende tjenester (kundetilpasset indhold mv.). I dette tilfælde anmoder Ubisoft systematisk om dit samtykke, inden dine personoplysninger behandles med dette formål.

3.2 Sikkerhed

Vi tager dit privatliv og sikkerheden af dine personoplysninger meget alvorligt. For at beskytte dine personoplysninger anvender Ubisoft passende foranstaltninger til at varetage sikkerheden, integriteten og fortroligheden af de oplysninger, du har opgivet. Vi bruger robuste sikkerhedsforanstaltninger til at beskytte mod tab, misbrug og ændring af personoplysninger. Vi benytter industriens standardpraksis, såsom krypteret kommunikation, fysisk sikrede lokaler, firewalls og passwordbeskyttelsessystemer til at sikre fortroligheden af dine personoplysninger.

Derudover træffer vi rimelige foranstaltninger for at sikre, at tredjeparter, der indsamler personoplysninger på vores vegne, yder tilstrækkelig beskyttelse af personoplysningerne, og vi kræver desuden, at de til enhver tid overholder denne fortrolighedspolitik.

Det skal imidlertid bemærkes, at der ikke findes nogen metode til dataoverførsel på internettet eller nogen elektronisk opbevaring, der kan garantere dine personoplysningers sikkerhed fuldstændigt.

Hvis dine Ubisoft-konti og personoplysninger er beskyttet af et password, er du selv ansvarlig for at sikre dette passwords fortrolighed. Pas på ikke at afsløre dette password. Hvis du deler en computer med andre mennesker, bør du overveje at logge ud af dine konti, inden du lader andre bruge din computer.

Tjenesterne indeholder links, der fører til tredjeparters websteder, såsom men ikke begrænset til sociale mediers websteder. Når du klikker på et link, der fører til en tredjeparts websted, accepterer du at forlade Ubisofts tjenester, der er underlagt denne fortrolighedspolitik, og du forstår og accepterer, at Ubisoft ikke har kontrol over et sådant tredjepartswebsted. Ubisoft kan ikke garantere, at de samme forpligtelser mht. sikkerhed og fortrolighed gælder for tredjeparters websteder. Ubisoft kan ikke drages til ansvar for disse tredjeparters brug af dine personoplysninger. Overvej venligst at læse den fortrolighedspolitik, der gælder for enhver tjenesteudbyder, du overfører dine personoplysninger til.

4. Hvor længe gemmer Ubisoft mine personoplysninger?

Medmindre relevante lovmæssige bestemmelser kræver en anden dataopbevaringstid, vil Ubisoft opbevare dine personoplysninger i det tidsrum, der er nødvendigt for at behandle dem i henhold til denne fortrolighedspolitik. Vi arkiverer dine personoplysninger igennem hele den retlige forældelsesfrist. For eksempel kan vi gemme visse oplysninger, efter at du har lukket din konto, i et tidsrum, der er nødvendigt for at beskytte Ubisoft mod retlige fordringer.

5. Hvem deler Ubisoft mine personoplysninger med?

Ubisoft vil ikke udlevere dine personoplysninger til nogen tredjepart uden dit forudgående samtykke.

5.1 Deling af dine personoplysninger med Ubisofts tilknyttede virksomheder

Ubisoft kan dele dine personoplysninger inden for Ubisoft-gruppen af virksomheder. I det omfang vores tilknyttede virksomheder og/eller tekniske partnere har adgang til dine oplysninger, vil de følge en praksis, der er mindst lige så restriktiv som de retningslinjer, der er beskrevet i denne fortrolighedspolitik.

5.2 Deling af dine personoplysninger med tredjeparter

Når du browser på Ubisofts websteder eller anvender Ubisofts tjenester, kan eksterne udbydere indsamle dine personoplysninger for og på vegne af Ubisoft, og Ubisoft kan dele nogle af dine personoplysninger med disse partnere for at muliggøre driften af tjenesterne. Disse tredjeparter kan for eksempel hjælpe med at levere dine indkøbte varer, give rabatter eller tilbyde produkter, gøre reklame for tjenesterne, gennemføre behandling af elektroniske betalinger og enhver anden tjeneste, der kan være nødvendig for Ubisoft.

Eksterne tjenesteydere skal overholde denne fortrolighedspolitik, når de indsamler dine personoplysninger. Medmindre en tredjepart opfordrer dig til at acceptere deres egen fortrolighedspolitik og -betingelser, vil disse eksterne tjenesteydere ikke dele dine personoplysninger med andre end Ubisoft. Dine personoplysninger må ikke anvendes af disse tredjeparter til marketingformål uden dit forudgående samtykke, og du kan til enhver tid trække dit samtykke til deling af dine personoplysninger med tredjeparter tilbage.

5.3 Deling af dine personoplysninger med myndigheder

I henhold til gældende love kan Ubisoft være forpligtet til at udlevere dine personoplysninger til en retlig eller administrativ enhed, når en sådan udlevering anses for nødvendig med henblik på identifikation, anfægtelse eller håndhævelse af lovmæssige rettigheder mod en person, som muligvis kan bringe Ubisoft eller nogen af Ubisofts brugeres rettigheder i fare.

5.4 Deling af dine personoplysninger i tilfælde af fusioner

I det usandsynlige tilfælde hvor Ubisofts forretningsaktiviteter eller aktier overføres helt eller delvist til en tredjepart, kan sådanne tredjeparter få adgang til dine personoplysninger. I dette tilfælde kan Ubisoft også tillade, at dine personoplysninger overføres til den erhvervende tredjepart.

5.5 Overførsel af personoplysninger til tredjelande

Vær venlig opmærksom på, at dine personoplysninger kan blive overført til, opbevaret i og behandlet af tilknyttede virksomheder, underleverandører og/eller Ubisofts partnere, der er beliggende i tredjeland såsom men ikke begrænset til USA, Canada og Kina. En liste over Ubisofts tilknyttede virksomheder kan findes på http://www.ubisoftgroup.com/en-US/about_ubisoft/world_presence/world_presence.aspx.

Visse modtagere af personoplysninger er beliggende i lande, der ifølge EU-kommissionen ikke anses for at garantere et passende niveau af beskyttelse. I så tilfælde anvender Ubisoft strengt rammerne for EU-kommissionens godkendte standard kontraktbetingelser, som kan findes på EU-kommissionens websted (https://ec.europa.eu/info/law/law-topic/data-protection/data-transfers-outside-eu/model-contracts-transfer-personal-data-third-countries_fr) eller rekvireres på privacy@ubisoft.com.

6. Offentliggør Ubisoft mine personoplysninger? Hvem kan se mine personoplysninger?

Ubisofts tjenester kan tilbyde en offentlig profil-funktion ("offentlig profil"), der gør det muligt for dig at offentliggøre oplysninger, herunder personoplysninger, på det offentlige internet. Foruden hvad der er anført på det relevante offentlig profil-websted, vil de oplysninger, du uploader eller indtaster på din offentlige profil som standard have det fortrolighedsniveau, du valgte ved tilslutningen, og du kan vælge at ændre fortrolighedsindstillingen til enhver tid. Som standard er visse aspekter af den offentlige profil indstillet til "offentlig". De aspekter af den offentlige profil, der er angivet som "offentlige", vil være synlige for alle, herunder eventuelt for personer, der ikke er registreret i Ubisofts regi, og de kan blive indekseret og vist gennem offentlige søgemaskiner, når nogen søger efter dig. Hvis du poster dine personlige oplysninger på en offentlig profil, herunder en video, et billede eller et foto, skal du være opmærksom på, at disse kan blive set, indsamlet, kopieret og/eller brugt af andre brugere uden dit samtykke. Vi er ikke ansvarlige for andre brugeres udlevering af dine personoplysninger, herunder uden begrænsning videoer, billeder eller fotos, som du har valgt at offentliggøre på Ubisofts tjenester. Husk også, at de personoplysninger, du giver os som led i den offentlige profil, kan afsløre eller sætte andre i stand til at identificere aspekter af dit liv, som du muligvis ikke har valgt at opgive direkte i din offentlige profil (for eksempel kan dit foto afsløre dit køn).

Visse tjenester kan omfatte et vennesøgningsværktøj. Ved at bruge vores vennesøgningsværktøj vedgår du, at disse værktøjer vil hjælpe dig til at finde dine kontakter, og at de også vil sætte dine kontakter i stand til at forbinde din Ubisoft-konto, dine eventuelle andre Ubisoft-konti og dertil knyttede spillerettigheder, herunder spil, der spilles på pc, mobiltelefoner og konsolplatforme, med din profil på sociale netværk og/eller din e-mailadresse. Din resulterende venneliste, som kan være tilgængelig fra diverse Ubisoft-websteder, vil være underlagt denne fortrolighedspolitik. Bemærk venligst, at de venner, du vælger at inkludere på din venneliste, muligvis vil kunne finde og/eller identificere dig i forbindelse med forskellige Ubisoft-produkter og -tjenester, og at de muligvis vil kunne se de profiler og oplysninger, du har gjort synlige for dem eller for alle. På lignende måde kan Ubisoft også indsamle eller modtage oplysninger om dig fra andre Ubisoft-brugere, som vælger at uploade deres e-mails og andre kontakter. Disse oplysninger vil blive gemt af os og i det væsentlige brugt til at hjælpe dig og dine venner med at komme i kontakt med hinanden. 

7. Mindreårige

Mindreårige under 16 år med bopæl i den Europæiske Union kan ikke oprette en Ubisoft-konto for at få adgang til tjenesterne.

8. Hvad er mine rettigheder?

I henhold til GDPR har du ret til at få adgang til, rette i, slette, modsætte dig eller begrænse behandlingen af alle dine personoplysninger, der behandles af Ubisoft, såvel som retten til databærbarhed. Du kan udøve disse rettigheder ved at skrive til Ubisofts kundeservice via følgende websted: http://support.ubi.com.

Ubisoft vil besvare din anmodning inden for en måned efter modtagelsen af din henvendelse. I henhold til GDPR forbeholder Ubisoft sig retten til at forlænge denne tidsfrist til op til tre måneder, såfremt det er nødvendigt på baggrund af kompleksiteten af din anmodning eller antallet af anmodninger, vi modtager. I så tilfælde vil vi informere dig om denne forlængelse inden for en måned efter modtagelsen af din henvendelse.

For hvad angår enhver databehandlingsaktivitet, der kræver dit samtykke (cookies, adfærdsstyret reklame mv.), kan du til enhver tid trække dit samtykke tilbage. Denne tilbagetrækning påvirker ikke lovligheden af den forudgående behandling.

Du kan også rette eventuelle klager til datatilsynet i dit land.

9. Ændringer i fortrolighedspolitikken

Ubisoft forbeholder sig retten til at ændre denne fortrolighedspolitik til enhver tid. Overvej derfor venligst at tjekke denne fortrolighedspolitik en gang imellem.

Din brug af tjenesterne, efter at Ubisoft har ændret denne fortrolighedspolitik, betyder, at du accepterer disse ændringer. Hvis du ikke accepterer de ændringer, der er foretaget i denne fortrolighedspolitik, skal du undlade at bruge tjenesterne.

10. Kontakt

For alle spørgsmål vedrørende behandlingen af dine personoplysninger og denne fortrolighedspolitik bedes du kontakte Ubisofts databeskyttelsesmedarbejder på følgende adresse: privacy@ubisoft.com.